Når ting skal opbevares i længere tid, gør det en stor forskel, hvordan de pakkes og placeres. Med de rigtige forberedelser holder dine ting sig bedre, og det bliver også langt lettere at finde dem igen senere. Her finder du nogle enkle råd til opbevaring i depotrum og opbevaringsrum – uanset om det handler om sæsonting, dæk, børneudstyr eller minder.
Vinter- og sommerdæk holder længere, hvis de opbevares korrekt. Før opbevaring bør dækkene rengøres, så salt, jord og snavs ikke nedbryder gummiet. Dæk uden fælge bør stå på kanten, mens dæk med fælge kan stables. I et opbevaringsrum hos RUM TIL ALT står dækkene tørt ved en stabil temperatur på mellem 12-16 grader.
Book et rumSæsonvarer er ting, der fylder meget det meste af året – og som man leder efter, når sæsonen endelig kommer. Et opbevaringsrum til sæsonting giver plads derhjemme og gør det lettere at finde tingene igen. Pak sæsonvarer i solide kasser med låg, gerne gennemsigtige. Skriv på kassen, hvad der er i, og hvilken sæson den hører til. Havemøbler bør rengøres og tørres grundigt inden opbevaring, og hynder kan du med fordel pakkes i poser eller sække.
Book et rumBørneudstyr bliver hurtigt for småt, men meget af det er stadig i god stand. Barnevogne, tremmesenge, legetøj og børnetøj fylder hurtigt derhjemme, men kan være nyttige igen senere. Vask og tør tøj grundigt inden opbevaring, og pak det sorteret efter størrelse i mærkede kasser. Barnevogne, cykler og større legetøj bør rengøres og dækkes til, så de ikke samler støv. I et depotrum/opbevaringsrum kan børneting stå tørt og klar til næste barn - jeres eller andres.
Book et rumMere plads end du tror
De fleste bliver overrasket — på den gode måde. Når man ser et tomt rum for første gang, kan det virke lille. Men et rum på selv 3-5 kvm rummer faktisk overraskende meget, hvis tingene pakkes fornuftigt. Det handler ikke om at trylle. Det handler om at stable, stable og stable lidt mere.
Giv os et kald og lad os få en snak om, hvilken størrelse der giver mening til netop dine ting.
Pak dit rum
Det lyder indlysende — og alligevel er det nok den regel, flest bryder. Pak de ting, du bruger jævnligt, tættest på døren. Det, der sjældent skal frem, kan stå bagerst. Brug gerne gennemsigtige kasser, og skriv på dem, hvad de indeholder. En simpel seddel på siden af en kasse kan spare dig for ti minutters frustreret roden rundt en tilfældig lørdag.
Og grupper tingene logisk — alt sæsonudstyr samlet, alle børneting samlet osv. Det tager lidt tid at gøre det rigtigt fra start, men det betaler sig hver eneste gang, du skal finder det, du leder efter i første forsøg.
Husk - det, du kun skal bruge én gang om året, kan godt klare sig med en plads, der kræver en lille smule besvær.
Møbler er ikke firkantede
Skuffer og skabe behøver ikke at stå tomme, fordi de er møbler. De kan sagtens indeholde poser, tøj, dimser og dimsedutter — og på den måde udnytte den plads, der ellers bare er luft. Sofaen behøver ikke stå på langs. Stillet på højkant frigiver den gulvplads til alt det andet. Tænk Tetris — men uden tidspres.
Og husk: tæpper og pap imellem flader beskytter mod ridser.
Så send os en mail